Lån et sæt højskolesangbøger

MusikAftenskolen har med støtte fra Tuborgs Grønne Fond indkøbt 50 højskolesangbøger, så vi kan være med til at gøre Danmark lidt gladere. For sang bringer os sammen og skaber god stemning mellem mennesker.

Vi har indgået et samarbejdet med Middelfart Bibliotek så sangbøgerne kan udlånes til alle, der har lyst til i fællesskab at synge sange fra højskolesangbogen.

Højskolesangbogen indeholder 572 sange til enhver lejlighed. Sange om morgen og aften, årets gang og om liv, frihed og fælleskab mv. Fra gamle folkeviser, over Halfdan Rasmussen og Benny Andersens finurlige  tekster til John Lennon og Poul Mc Cartneys melodiske melodier.

Bogsættet indeholder også Højskolesangbogens Melodibog med tillige med Sanghåndbogen, der indeholder en nærmere beskrivelse af sangene i Højskolesangbogen.

Ønsker du at gøre brug af vores tilbud, kontakter du blot Middelfart Bibliotek på telefon 8888 5210 eller mail bibliotek@middelfart.dk og aftaler nærmere om reservering og afhentning.

Tilknyttet Dansk Oplysnings Forbund dof