3. Mit fynske stykke

Tekst: Liliana Bonnichsen
Melodi: Jesper Kaae

Fornemmer held og lykke, at jeg fik hjemme her,
på dette fynske stykke, som gør sig med manér.
Kulturen kæmper sine kampe,
men aldrig står den helt i stampe.
Her er gourmet og torveplatte.
Jeg elsker liv og cafe latte.

Så mange specialister, der muntert fører an.
Jeg la´r mig imponere, hvad disse folk dog kan.
Der trilles kugler og kanoner,
i rom og fine formationer.
En torso pryder strandvejsstykket,
som selveste Henri har bygget.

Mangfoldigheden fylder, på både godt og ondt.
Jeg griber alt det gode, det er enhver forundt.
Slet ingen grund til tørvetriller,
så mangt et sted musikken spiller.
Hvis modet får mig overmandet,
så vil jeg op og ”gå på vandet”.

En vandretur langs kysten sår glæde i mit sind,
og kræet gi’r mig lysten til kaste nok en pind.
Ved Odden er behersket leben,
på bænkene er pladsen kneben.
Lidt romantik jeg vist nok aner,
udfolde sig på spredte lagner.

Jeg runder lige slottet, og sikken dog en fest,
man fik da lige spottet, et brudepar til hest.
Det føles næsten, som jeg drømmer.
Naturen smukt imod mig strømmer.
Jeg nyder denne vilde gave,
en helt fantastisk dyrehave.

Ved gammel havn jeg finder, en lurvet øjebæ
tror nok den vækker minder, hos både folk og fæ.
Så trist, men snakken ej forstummer,
og nye steder, folket rummer.
Fra Holse ”herrens sten” må flyttes,
til værtshus her kan de benyttes.

I Al- og Østergade butikker kappes lidt,
de vil jo gerne have fra kunderne visit.
Jeg rutter lidt i begge ender,
mod Lillebælt jeg snuden vender.
Så smukt et marsvin skyder ryggen.
I Middelfart der fandt jeg lykken.

Tilknyttet Dansk Oplysnings Forbund dof