Nye sange om livet på Nordvestfyn

Seks sangtekster er nu udvalgt og går videre i konkurrencen om at skrive melodier til teksterne inden den 9. sept.

Klik her og se de udvalgte tekster.
.......

Der findes mange lokale hjemstavnssange med hyldest til skov, strand og bælt.

Med inspiration bl.a. i Højskolesangbogen har MusikAftenskolen udskrevet en konkurrence om nye anderledes og langtidsholdbare sange om livet på Nordvestfyn. Det kan være sange med temaer som fx:

  • Hverdagsliv, morgen, aften, de skiftende årstider og livet i øvrigt på Nordvestfyn
  • Begivenheder, fx Nytårskoncert, Lillebælt Halvmarathon, Rock under Broen og Jazz-festivallen
  • Den første forelskelse, sidste skoledag, det første barn/barnebarn eller sidste dag i arbejdslivet
  • Jeg bliver glad når… Jeg undres over… Jeg griner når… Jeg drømmer om… Hvorfor ikke?

Projektet foregår i samarbejde med Melfar Posten og omfatter følgende faser:

A. En konkurrence om de bedste tekster, der skal kunne synges - frist til den 13. maj
B. En konkurrence om de bedste melodier til de bedste tekster - 12. juni - 9. sept.
C. Præsentation af de færdige sange på Spil Dansk Dagen den 1. nov. på Kulturøen.

Til de bedste sange er der tre præmier, der deles af tekstforfatter og komponist med halvdelen til hver:

1. præmie 10.000 kr.
2. præmie   5.000 kr.
3. præmie   3.000 kr.

Læs mere under de enkelte punkter til venstre.

Tilknyttet Dansk Oplysnings Forbund dof